Skal man beskrive lysmageren, arkitekten, den dygtige revykunster og filminstruktøren Poul Henningsen med ét ord, må det nok være ’multitalent’. Allerede fra sin barndom i attenhundredetallets allersidste år blev han bemærket som et usædvanligt intelligent barn, og spået en stor fremtid inden for kulturens verden.
Sideløbende med hans senere så kendte karriere som arkitekt havde Poul Henningsen nemlig en stor passion for revy som medie og platform for samfundskritik, og den del af sit liv blev han ved med at udvikle helt til sin død i 1967. Alt i alt må man sige at Poul Henningsen var en dansker ud over det sædvanlige, som uden tvivl vil blive husket i mange århundreder for sine ikoniske designs og skæve holdninger og meninger om samfundet og dets borgere.
Fra Poul Henningsen til PH
Med en håndværkerbaggrund bestående af brudstykker af malerstudiet, murerstudiet og et længerevarende ophold på Polyteknisk Læreanstalt, var Poul Henningsen ikke just glansbilledet på en arkitekt, da han for alvor begyndte at blive anerkendt i 30’ernes Danmark. Ikke desto mindre fik han hurtigt etableret en tegnestue og et tilhørende værktøj, hvor dygtige og efterfølgende meget anerkendte snedkere og arkitekter arbejdede under Poul, som nu efterhånden bedre var kendt under sine initialer PH. Disse fortsatte han med at benytte i sit arkitektarbejde helt indtil sin død, og de er i dag ensbetydende med dansk designtradition. PH-lamperne pryder i dag flere danske stuer, receptioner, banegårde og lufthavne end nogen anden i noget andet land, og det er på ingen måde et tilfælde. Poul Henningsen brugte nemlig flere år på at udvikle konceptet bag de innovative og grafisk udødelige lampeskærme som på den ene side fordeler og forstærker lyset fra glødepæren, og på den anden side begrænser blænden kraftigt.
Satiriker med international lampesucces
Op igennem 30’erne var Poul Henningsen efterhånden ved at være både kendt og anerkendt for sit professionelle virke som arkitekt og lampemager, men i sin fritid gjorde han et stort arbejde for at dygtiggøre sig indenfor revy og andre former for satire. I denne periode begyndte han – qua sin store anerkendelse og magt i de finere kredse herhjemme – at lave satire mod nazisterne som på dette tidspunkt så småt var begyndt at røre på sig i tysk nationalpolitik. Blot et lille årti senere rullede selv samme flok ind over grænsen i Sønderjylland, og resten af den historie kender vi vel alle sammen. I løbet af krigen skruede Poul Henningsen gevaldigt ned for satiren – simpelthen på grund af den reelle trussel for at få tyskerne på nakken – men han fortsatte i det skjulte med at gøre nar af besættelsesmagten.
Ud over sit virke som satiriker og lampemager, tegnede Poul Henningsen også mange andre møbler og bygninger. Blandt andet designede han et discount-sommerhus i Skagen, som dog ikke blev nogen udpræget succes. En fiasko i et hav af succeser. Og det er da derfor heller ingen overraskelse at mange af Poul Henningsens kreationer er blevet udfærdiget som kopier.
